Hvorfor vi elsker hunde, spiser grise og går med koskind

I denne bog udforsker socialpsykolog Melanie Joy de mange måder, hvorpå vi gør os følelsesløse overfor visse dyrs lidelser – f.eks. de industrielt opdrættede dyr – og distancerer os fra den medfølelse, som vi ellers naturligt vil føle med andre levende væsener. Hun anvender udtrykket “carnism” til at beskrive det trossystem, der har betinget os, at spise visse dyr men ikke andre.

I Why we love dogs, eat pigs and wear cows undersøger Melanie Joy industrilandbruget og afslører, hvor grusomt dyrene bliver behandlet, de risici arbejdere i slagteribranchen udsættes for, og de miljømæssige konsekvenser af at opdrætte 10 milliarder dyr til fødevarer hvert år. Bogen er kontroversiel og udfordrende, og det er nogle gange nødvendigt, for at få folk op af stolene: nogle bliver harme, vrede og er totalt afvisende overfor de fakta, der fremlægges, andre føler, at de får åbnet øjnene for nogle realiteter, de ikke havde lyst til at se i øjnene. Men alle vil nok fremover se på den mad de indtager på en anden måde.

Bogen kan købes på internettet- bl.a. på Amazon.com

Udtrykket carnism blev første gang anvendt af socialpsykolog dr. Melanie Joy i 2001. Dr. Joys ph.d.-projekt om psykologien bag dét at spise kød afslørede, at individuelle holdninger og adfærd overfor dyr blev påvirket af et udbredt socialt trossystem, der var usynligt og ikke havde nogen benævnelse.

Carnism er den usynlige tro eller ideologi der betinger, at folk spiser visse dyr. Carnism er grundlæggende det modsatte af veganisme; “Carn” betyder “kød” eller “i kødet” og “isme” betegner et trossystem. De fleste mennesker anser dét at spise dyr som en given ting snarere end et valg; i kødædende kulturer rundt om i verden tænker folk typisk ikke over, hvorfor de finder kød fra nogle dyr frastødende, medens

kød fra andre dyr er appetitvækkende, eller hvorfor de overhovedet spiser nogen dyr. Men når dét at spise dyr idag ikke er en nødvendighed for at overleve, som det er tilfældet for langt størstedelen af verden, så er det et valg – og valg udspringer altid af tro.

Socialpsykologi er dels en disciplin indenfor psykologi, dels en disciplin indenfor sociologi, der i begge tilfælde handler om forholdet mellem individ og samfund. Det betragtes ofte som et forskningsområde i krydsfeltet mellem sociologi og psykologi. Undertiden betragtes socialpsykologi også som et selvstændigt fag. Socialpsykologi handler om emner som attituder, holdninger, identitet, attribution, grupper og social virkelighed.