I denne bog udforsker socialpsykolog Melanie Joy de mange måder, hvorpå vi gør os følelsesløse overfor visse dyrs lidelser – f.eks. de industrielt opdrættede dyr – og distancerer os fra den medfølelse, som vi ellers naturligt vil føle med andre levende væsener. Hun anvender udtrykket “carnism” til at beskrive det trossystem, der har betinget os, at spise visse dyr men ikke andre.
I Why we love dogs, eat pigs and wear cows undersøger Melanie Joy industrilandbruget og afslører, hvor grusomt dyrene bliver behandlet, de risici arbejdere i slagteribranchen udsættes for, og de miljømæssige konsekvenser af at opdrætte 10 milliarder dyr til fødevarer hvert år. Bogen er kontroversiel og udfordrende, og det er nogle gange nødvendigt, for at få folk op af stolene: nogle bliver harme, vrede og er totalt afvisende overfor de fakta, der fremlægges, andre føler, at de får åbnet øjnene for nogle realiteter, de ikke havde lyst til at se i øjnene. Men alle vil nok fremover se på den mad de indtager på en anden måde.
Bogen kan købes på internettet- bl.a. på Amazon.com
|